Palmer i Cumbre del Sol  

Costa Blanca

 
  

 
 
 

 
 
Den Offentlige Sygesikring

Husk, at du ikke automatisk er dækket af Den Offentlige Sygesikring hverken i Danmark eller i Spanien. Du skal medbringe et EU-sygesikringsbevis. Nedenstående anvisninger er vejledende, idet ambassaden ikke er ansvarlig myndighed for sygesikring.

Pr. 1. juni 2004 blev der i EU-landene indført et EU-sygesikringsbevis til personer, der er socialt sikret efter EU-reglerne (EU-forordning 1408/71 om vandrende arbejdstageres sociale sikring). EU-sygesikringsbeviset erstatter blanket E 110, E 111, E 119 og E 128.

Lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende
For lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende er ydende medlemskab af den spanske sygesikring "Seguridad Social" obligatorisk. For arbejdstagere over 18 år udgør bidraget ca. 40% af grundlønnen, hvoraf ca. 30% dog betales af arbejdsgiveren. Medlemskab af Seguridad Social giver ret til bistand i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed og pension efter nærmere regler. Mange vælger derudover at tegne en privat sygeforsikring, som giver mulighed for at formindske ventetider i forbindelse med behandling af mere almindelige sygdomstilfælde.

Pensionister
Som pensionist skal du medbringe en E-121 formular, der giver umiddelbar adgang til optagelse i den spanske sygesikring. Reglerne for førtidspensionister kan være anderledes - du bør før afrejse kontakte din hjemkommune for information.

Almindelig udvandring
Ved almindelig udvandring til Spanien, skal der medbringes en E-104 formular som bevis for, at man har været tilmeldt det danske sygesikringssystem. Formularen giver ikke i sig selv ret til optagelse i det spanske sygesikringssystem men sikrer kun, at man kan optages uden ventetid, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Ved optagelse i det spanske sygesikringssystem er du sikret på lige fod med de spanske statsborgere, d.v.s. du kan benytte det offentlige spanske sundhedssystem uden at skulle betale.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at den offentlige danske sygesikring (det gule sundhedskort) kun gælder 1 måned fra udrejse af Danmark og kun til rene turistrejser. Det anbefales derfor at tegne en privat sygeforsikring, der dækker, til optagelsen i det spanske system er kommet i orden.
Hos din kommune kan du indhente ovennævnte EU-sygesikringsbevis og E-formularer og yderligere oplysninger om sygesikring i forbindelse med udrejse til et andet EU-land. Velfærdsministeriets lovekspedition, Holmens Kanal 22, 1060 København K., tlf. 33 92 93 00, distribuerer en række pjecer vedrørende sygeforsikring ved ophold i udlandet. Du kan også på Europakommissionens hjemmeside (se link øverst til højre) finde yderligere oplysninger om, hvilke regler, rettigheder og muligheder der eksisterer i forbindelse med at tage ophold og arbejde i andre EU-lande. Her vil du, på dansk, kunne læse mere om, hvorledes du opnår social sikring i Spanien, hvilke skatteregler, der gælder, og hvorledes man kan søge beskæftigelse m.v.

Artiklen er skrevet af: Udenrigsministeriet, Danmarks Ambassade, Madrid

Danmarks Ambassade, Madrid >

 

 
Cumbre del Sol
 
             

 

Tingstedvejen 15 · 3700 Rønne · Danmark · Telefon +45 5694 0040 · Mobil +45 6064 0040
www.spain-property.com     sale@spain-property.dk
Medlem af Fiabci, int. Real Estate Federation

 

 

 

 

 

 

Spain Property