Hvad betyder 'Off Plan': At man reserverer og køber en eller flere boliger i et byggeprojekt før eller under opførsel, oftest før byggeriet er påbegyndt. I visse tilfælde kan man reservere før den endelige byggetilladelse (Licencia de obra) er udstedt.
For at befordre et hurtigt salg, fastsættes priserne på dette tidlige stadie ekstremt lavt, i forhold til markeds- og slutpriserne. Det er dog også naturligt, at priserne bør være væsentlig lavere, idet køber ofte kun har et prospekt med indretnings- og situationsplan som rettesnor for, hvordan byggeriet vil se ud. På et mere fremskredet stadie vil man ofte kunne se et prøvehus eller en prøvelejlighed.
Hvorfor købe 'Off Plan': En væsentlig grund til, at et 'Off Plan' køb som hovedregel er en god investering er, at man normalt lægger max. 20% - 25% af købsprisen som et depositum, og oftest ikke mere indtil byggeriet står færdigmeldt. Herefter overtages et spansk hypotek lån med 15 eller 20 års løbetid og PT. 5,0% i rente.
Typisk kan man lade Nykredit overtage prioritering, således at de spanske lån afløses af 10, 20- eller 30 årigt kreditforeninglån der PT har en effektiv rente på ca. 5,0%, alt efter om man vælger lån med rentemax eller variabel rente. Lån ydes op til 80% af købsprisen.
Videre > |