Rigtig mange drømmer om at tilbringe
deres otium under varmere himmelstrøg
og Spanien er mange danskeres
favorit. Dette skyldes ikke
bare det mildere klima i almindelighed,
men også i særdeleshed det
mildere skatteklima.
Ophør af fuld dansk skattepligt:
For at kunne opnå fordelene ved den
lavere beskatning i Spanien, skal man
opfylde to betingelser:
- Man skal bringe den fulde danske
skattepligt til ophør.
- Man skal tilmelde sig fuld skattepligt
i Spanien.
Det sidste forudsætter, at man anskaffer
sig en bolig og lader sig registrere
ved de lokale myndigheder.
Bemærk, at i Spanien skal man opholde
sig i landet i mindst 183 dage
inden for et kalenderår for at være
fuld skattepligtig, medmindre det kan
dokumenteres, at centrum for livsinteresserne
- arbejde eller familie - er i
Spanien.
Opgivelse af den fulde danske skattepligt
forudsætter, at man ikke længere
råder over en helårsbolig her i
landet, og at man sammenlagt ikke
opholder sig over 6 måneder i sammenhæng
i Danmark.
Videre > |